Healing
Jeg kalder den form for healing jeg bruger ”healing wings”. Det er en healingsform, som jeg har kanaliseret ned fra universet og den åndelige verden i de sidste 9 år.
Jeg har fået healingen ned i brudstykker. Den er blevet øvet og talt igennem med andre alternative behandlere og derved forfinet til at været anvendelig i praksis.
De forskellige aspekter af healingen er kanaliseret ned fra forskellige aspekter i den åndelige verden.
Ærkeenglendes healende energier
Det første jeg blev præsenteret for var ærkeenglene. Når jeg arbejder med ærkeengle, er det healende energier fra englene, jeg får. De kommer til mig som farver eller bliver præsenteret med navn.
Ærkeenglene har forskellige egenskaber, som kan hjælpe i en healing af både mennesker og dyr. Det kan f.eks. være at du har brug for ekstra beskyttelse, at have hjælp til at sige fra, i forbindelse med husrens, tilgivelse af sig selv, karmisk healing, healing af m.m.
Beskrivelse af ærkeengle
Sandalphon
Hjælper dig med at få en bedre jordforbindelse.
Gabriel
Er budbringeren, kan give dig styrken til at sige hvad du har på hjertet, og støtte dig i kommunikation og formidling.
Uriel
Hjælper med at dæmpe angst, balance i sindet, og skabe mental velvære. Han støtter i forbindelse med afhængighed, og misbrug.
Rafael
Mikael
Hjælper med at sige fra og sætte grænser, støtte dig i at slippe uhensigtsmæssige relationer.
Zadkiel
Metatron
Skaber struktur, ro og orden.
En god støtte I tider med kaos.
Kamuel
Han støtter i at løsne op i fastlåste konflikter på en kærlig måde.
Karmisk healing
Når jeg arbejder med karma, trækker jeg informationer fra Arkassa arkivet. Den måde jeg arbejder med karma er, at når du oplever det samme problem, et uhensigtsmæssigt mønster eller en negativ følelse der bliver ved med at gentage sig, uanset hvad du gør, uanset hvor meget du har arbejdet med, kan du ikke ændre det. Der kan være tale om en hændelse eller gentagelser, der er sket i et tidligere liv. Buddhisterne kalder det for et hamsterhjul, man bliver ved med at løbe rundt i og ikke kan forlade. Jeg sammenligner det selv med at sidde fast i et stykke tyggegummi. Karmisk healing kan hjælpe dig med at komme videre, og slippe fri af gammel karma og blokeringer.
I praksis tuner jeg ind på informationen fra det tidligere liv omkring, hvad grunden er til at du sidder fast.
Du vil med stor sandsynlighed ikke kunne huske det tidligere liv, men vil ofte kunne genkende den følelse som er forbundet hændelsen i det tidligere liv. Når vi har identificeret hændelsen og følelsen, vil ærkeenglene hjælpe med at heale på det, du oplevede i det tidligere liv. Min erfaring er at det ofte herefter blive nemmere for dig at arbejde med det, som har virket umuligt for dig at ændre inden healingen.
Healing af relationer
En anden ting ærkeenglene hjælper med, er healing af relationer. Alle mennesker har oplevet svigt eller er selv kommet til at svigte. Svigt påvirker den måde, vi oplever os selv og andre mennesker. Ærkeenglene kan hjælpe med at heale på det der er svært i relationen, og healingen vil hjælpe dig med at bearbejde det der gør ondt og derved gøre smerten mindre.
Chakra healing
En del af de ting som ærkeenglene også hjælper med, er at skabe balance i vores chakraer. Chakraerne er vores energisystem i forbindelse. Med Healing wings arbejder vi med de 7 grundchakraer. Chakraerne er placeret langs rygraden, og der er knyttet en farve og en eller flere ærkeengle til hvert chakra.
Beskrivelse af de 7 grundchakraer
Kronechakra
Guddommelig, visdom og ro.
Ærkeenglen Metatron.
Pandechakra
Klarsyn, intuition og vision.
Ærkeenglen Zadkiel.
Halschakra
Kommunikation, diplomati og grænser.
Ærkeenglen Mikael.
Hjertechakra
Kærlighed, medfølelse og tilgivelse.
Ærkeenglen Rafael.
Solar Plexus
Selvtillid, indre styrke og handlekraft.
Ærkeenglen Uriel.
Hara- Sacralchakra
Passion, kreativitet og leg.
Ærkeenglen Gabriel.
Rodchakra
Tryghed, jordforbindelse og økonomi.
Ærkeænglen Sandalphon.
Hvad kan du forvente af healingen?
Jeg anbefaler, at du ikke modtager anden healing i 48 timer efter Healing wings. Herefter er healingen sat i gang, og vil fortsætte i op til 6 mdr.
Healingen tager udgangspunkt i psyken og vores chakra system, nogle gange kan det have en positiv sideeffekt på fysikken, men ikke altid. Healing wings er ikke en mirakelkur, men en mulighed for at få hjælp til bedre at kunne arbejde med dig selv, og derved opnå de ting du gerne vil i livet, derfor er det dig selv og den åndelige verden der bestemmer, hvad og hvor meget der kommer til at ske.